Baggrund

In the EU, I EU er 19 % af EU’s befolkning 65 år eller ældre (Eurostat, 2020).. I 2100 forventes det, at der vil være en stigning på 15% af mennesker i aldersgruppen 80+. Efterhånden som aldringen skrider frem, øges risikoen for fysisk og kognitiv tilbagegang sammen med større forekomst af kroniske sygdomme og følgesygdomme (Kirkland, 2013).

Da der er et stigende pres for at håndtere yderligere sundheds- og sociale omkostninger forbundet med en aldrende befolkning og den kroniske sygdomsbyrde, er omhyggelig planlægning af forebyggende og bæredygtige programmer berettiget.

Fysisk aktivitet (FA) betragtes som en af de mest kraftfulde ikke-farmakologiske behandlinger for ikke-smitsomme sygdomme (Santanasto, 2018), og højere niveauer af FA er forbundet med bedre muligheder for sund aldring (Daskalopoulou, 2017).

Ikke desto mindre er de ældre den mindst aktive gruppe, hvor kun ca. 11% opfylder de nuværende FA-anbefalinger (Gomes, 2017). Det er også dokumenteret, at stillesiddende personer vil have gavn af korte aktivitetsperioder hele dagen, i omegnen af 1-10 minutter (McPhee, 2016; Powell, 2011; Healy, 2008).

Stillesiddende adfærd (SA) defineret som enhver vågen aktivitet i en siddende, tilbagelænet eller liggende stilling, hvor energiforbruget er <1,5 metabolic equivalents (MET) (Tremblay, 2017) synes at have en uafhængig, men negativ effekt. SA har været forbundet med øget risiko for fedme, hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes, samlet dødelighed samt nedsat mobilitet og sociale interaktioner (Copeland, Ashe, Biddle, et al., 2017).

I Vesteuropa i 2015 var mangel på FA den fjerde førende risikofaktor for dødelighed, hvilket førte til omkring 3 millioner dødsfald (Kahlmeier, 2015). SA er steget betydeligt i løbet af de sidste tre årtier, og det rapporteres fortsat at stige med alderen (Van Ballegooijen, 2019).

FA- og træningsprogrammer gennemføres ofte i gruppeformat og er en god mulighed for deltagerne til at have sociale interaktioner, etablere støtterelationer og blive socialt integreret.

Desuden forbedrer FA psykologisk- og følelsesmæssigt velvære, hvilket fører til direkte sundhedsmæssige fordele baseret på den såkaldte feel-good-effekt af motion identificeret i litteraturen (Hyde, 2011).

Ifølge broaden-and-build teorien om positive følelser, genererer fornøjelige former for FA lykke og bringer positive følelser, som igen kan være forbundet med reduceret ensomhed (Newall, 2013).

På trods af voksende beviser for, at fornøjelse kan være et nøgleelement for overholdelse og vedligeholdelse af FA-programmer, har denne komponent sjældent været i fokus for FA-programmer rettet mod ældre voksne. Da indholdet af programmerne er blevet bestemt af fokus på de funktionelle fordele ved FA for at forhindre aldersrelateret handicap.

Utilstrækkeligt FA og stillesiddende adfærd blandt ældre er forbundet med sociale, kulturelle, økonomiske, uddannelsesmæssige barrierer samt barrierer relateret til handicap, sundhedsproblemer og diskrimination af forskellige årsager. Specifikt er ældre kvinder, personer med lave socioøkonomiske niveauer, omsorgspersoner og ældre fra etniske minoriteter blandt dem, der har færre muligheder for adgang til FA-programmer og har sjældent været et specifikt mål for FA-programmer.

Der rapporteres også om kønsspecifikke forskelle, idet kvinder i Europa er mindre fysisk aktive end mænd (Van Tuyckom et al. 2012; Van Tuyckom og Scheerder, 2010; Hovermann og Wicker, 2009; Hartmann-Tews, 2006; Van Bottenburg et al. 2005; Rütten og Abdu-Omar, 2004).

My Agile Privacy

This site uses technical and profiling cookies. 

You can accept, reject, or customize the cookies by clicking the desired buttons. 

By closing this notice, you will continue without accepting.